Vi er en af Aalborg Kommunes 10 selvejende institutioner, hvilket betyder, at vi adskiller os en del fra de kommunale institutioner. Det betyder blandt andet, at bestyrelsen har mere vidtrækkende indflydelse end forældrebestyrelserne for de kommunale dagtilbud. Bestyrelsen er den reelle arbejdsgiver og samarbejdspartner for leder og personale.
Bestyrelse, ledelse og personale diskuterer løbende de pædagogiske principper, som vores praksis hviler på. Det betyder også, at der er kort vej fra beslutning til handling. Både ledelsesmæssigt, pædagogisk og praktisk. Vi har frihed til at skabe mening, kultur og fællesskaber sammen med børn og forældre. At være en selvejende institution bidrager til kvalitet, nærdemokrati og mangfoldighed.
Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO)
Stokrosen er medlem af DLO, der er en interesseorganisation for primært selvejende, men også private og kommunale daginstitutioner. DLO arbejder for børnenes og daginstitutionernes vilkår og yder konsulenthjælp og rådgivning til bestyrelser, forældrebestyrelser og ledelser.
Hvis nedenstående fil ikke er læsbar, så kontakt da Stokrosen og vi vil være behjælpelig med at tilvejebringe filen i et andet format.