Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogisk læreplan

Læringsmiljø

Læring foregår alle steder, hele tiden og med alle sanser. Børn har forskellige måder at lære på. Derfor tilbyder vi alsidige muligheder for læring og udvikling. Ude såvel som inde. Børns læring støttes, når de er sammen med voksne, som er nysgerrige og engagerede. De lærer optimalt, når de er trygge, når de leger og gør sig erfaringer i relation til andre.

Som personale skaber vi gode legemuligheder. Der skal være plads til, at barnet for en stund ”bare” iagttager de andres leg og derved lærer, hvordan man gør. Børnene i vores hus skal have mulighed for at lege og dele oplevelser med andre og på den måde etablere venskaber. Børn lærer gennem leg og nærvær at tage hensyn, at hjælpe og at være en del af et fællesskab. De bliver tolerante over for andre og lærer, at man ikke altid kan være i centrum. Desuden øver de sig i at blive sociale gennem leg.

Børnene skal lære at løse konflikter. Små børn, som ikke har sprog, slår og skubber hinanden, når der opstår konflikter, men efterhånden som de bliver større, skal de lære at håndtere sproget, så konflikter i legen løses verbalt. Det er en stor øvelse for børnene, som vi som personale støtter op om.

Børn har stor glæde og nytte af at lege med andre børn i forskellige aldre. Samvær og leg med andre er læring i livet og et stort projekt, som har altafgørende betydning for, hvordan barnet begår sig i et fællesskab. Både nu og senere i livet. Gennem legen udvikler børnene sig. De prøver at bestemme, give efter og gøre sig erfaringer med andre. De lærer at sætte grænser for sig selv og ”vil – vil ikke”. De lærer også, hvor meget andre vil finde sig i, og at det ikke altid er let, hvis man bliver afvist.

 

De seks læreplanstemaer

De seks læreplanstemaer danner ramme for vores pædagogiske arbejde og er med til at skabe en tryg og udviklende hverdag for alle børnene i Stokrosen. Vi ønsker at sikre børnene de bedste betingelser for at gennemgå en positiv udvikling, dannelse og læring i et trygt og aktivt miljø.

Alsidig personlig udvikling

Barnets selvværd og selvtillid er afgørende for, hvordan barnet møder andre mennesker samt hvordan den læring og de udviklingsmuligheder, som barnet møder, opfattes og bruges af barnet. Derfor har vi voksne fokus på at omgås hinanden med respekt. Vi anerkender børnenes initiativer og sætter ord på følelser for at vise, at alle følelser er tilladte.

Børnene skal have mulighed for at prøve sig selv af, forfølge idéer og gøre erfaringer, men det er også vigtigt, at de bliver i stand til at klare modgang. Derfor må vi voksne udfordre børnene, stille relevante krav, gå i dialog med dem og hjælpe, så de selv kan finde løsninger. Det er vigtigt, at værdier som respekt og anerkendelse er tydelige for børnene i konflikter, og at børnene hører på hinandens begrundelser og forsøger at forstå den andens reaktion. Derved bevarer børnene en god selvfølelse og udvikler indlevelsesevnen.

Social udvikling

Børnene skal lære at indgå i fællesskaber, samspil og samarbejder og respektere hinandens forskelligheder. De skal lære at hjælpe og lytte til hinanden og tilsidesætte egne behov og give plads til andre. Desuden skal børnene etablere venskaber og indgå i forpligtende relationer til andre på eget niveau. Venskaber stimulerer vi ved, at børnene færdes frit mellem stuerne.

Børnene leger både i mindre grupper samt i større grupper til samling og i fælleslege. De sociale kompetencer udvikles blandt andet, når børnene venter på tur, hjælper hinanden med oprydning eller i garderoben og lader andre bestemme i legen.

Vores pædagogiske praksis er baseret på individuelle vurderinger og samværsnormer, der giver plads til forskellighed og spontanitet. Vi tager hensyn til det enkelte barn og dets behov, motiv, alder og udvikling. Det kræver indlevelse og engagement – og at vi når at tænke og vurdere, inden vi tager en beslutning.

Kommunikation og sprog

Børnene skal tilegne sig et forståeligt sprog og blive i stand til at give udtryk for egne behov og grænser samt sætte ord på egne følelser. De skal lære at bruge sproget i forbindelse med konfliktløsning og i dialoger og være i stand til både at udtrykke sig, lytte og stille spørgsmål. Derfor arbejder vi med en omgangstone, der er baseret på respekt og anerkendelse.

Læringsmiljøet er børnenes leg og den daglige kommunikation. Vi stimulerer børnenes sprogforståelse ved højtlæsning, aktiviteter med rim og remser, sanglege og højtlæsning. Vi fortæller og lytter og udvikler derigennem børnenes ordforråd og begrebsforståelse. Vi støtter desuden børnenes interesse for bogstaver, tal og skrivning ved at have tal og bogstaver sat op i værkstedet. Vi har forskellige spil såsom billedlotteri og puslespil, som stimulerer sprog- og talforståelse.

Krop, sanser og bevægelse

Børnene skal opleve glæden ved at bruge kroppen, at deres fysiske og psykiske sundhed styrkes, og at deres motorik og sanser udvikles. De skal erfare, at fysisk udfoldelse kan give velvære, energi og sociale fællesskaber. Barnet lærer gennem kroppens mange funktioner, hvorfor vores omgivelser skal give mulighed for motorisk udvikling, som er en vigtig færdighed, børnene skal tilegne sig.

Læringsmiljøer findes overalt i vores hus. Vores legeplads rummer mange muligheder for bevægelse og motorisk udfoldelse. Der er jævnt og ujævnt terræn, græs til at spille bold på, sand at grave i, asfalt at køre på cykel på samt fliser til leg og udespil. Indendørs er der mulighed for at gøre sig erfaringer af motorisk karakter. Vi har mange aktiviteter såsom puslespil, perler og LEGO, der styrker den finmotoriske udvikling, hvor vores rum i kælderen giver mulighed for grovmotoriske udfoldelser.

Natur, udeliv og science

Børnene skal lære naturen at kende og få lyst til at udforske og bruge naturen hele året. Vi giver børnene forskellige erfaringer både sanseligt og motorisk og lærer dem at have respekt og forståelse for dyr, planter og naturens ressourcer.

Læringsmiljøet finder sted på vores legeplads og i nærmiljøet, hvor vi ofte går på skovtur. Vi følger årets gang, sår i højbede, luger og høster. Vi voksne griber børnenes interesser og følger dem op ved eksempelvis at tale om den bille, de har fundet. Snakken kan gå på, hvad den hedder og spiser. Vi er nysgerrige sammen med børnene og skærper deres opmærksomhed. Vi har valgt at dele børnene op efter alder og udviklingsniveau for at sikre, at de får en spændende og lærerig proces, hvor alle bliver nået.

Kultur, æstetik og fællesskab

Vi præsenterer børnene for forskellige udtryksformer såsom sang, dans, fortælling, musik og værkstedsaktiviteter, som de får lov at afprøve. De bliver desuden præsenteret for kultur og den danske kulturhistorie gennem børnehavens forskellige traditioner i årets løb. De kulturelle udtryksformer kommer blandt andet til udtryk, når vi klipper pynt og laver julegaver i juletiden, eller når vi hejser flaget til børnenes fødselsdage, synger fødselsdagssang og råber hurra.

Læringsmiljøet skabes ved hjælp af inspirerende og engagerede voksne, der selv gør brug af kulturelle udtryksformer i hverdagen. Sammen med børnene synger vi, leger sanglege, hører musik og fortæller historier. Børnene leger rollelege, sangstjerner, danser og optræder for hinanden og de voksne. De tegner, maler og tilbydes forskellige materialer og muligheder for at udtrykke sig. Det gør vi mest med små grupper på værkstedet og udenfor med søm, hammer og sav. De får desuden mulighed for at deltage i børnekulturtilbud såsom biblioteksbesøg, film og teater.

Krav til pædagogisk læreplan

Der er krav i dagtilbudsloven om, at alle institutioner skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan udgør rammen for alle børns læring.

Den pædagogiske læreplan indeholder:

  • det fælles pædagogiske grundlag
  • beskrivelse af seks læreplanstemaer
  • pædagogisk mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring

Den pædagogiske læreplanen skal evalueres mindst hvert 2. år. Både den pædagogisk læreplan og evalueringen skal være offentlig tilgængelig. Hvis du er forælder i institutionen, kan du finde vores pædagogiske læreplan i fuld længde på Aula. Har du ikke adgang til institutionens Aula, kan du henvende dig til den pædagogiske leder og få den tilsendt.