Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Evalueringskultur

Evalueringskultur

Vi arbejder ud fra en evaluerings- og dokumentationskultur, hvor formålet er at sikre, at personalet løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse. Samtidig understøtter den, at personalet udvikler en faglig, selvkritisk og reflekterende tilgang til tilrettelæggelse og evaluering af pædagogiske praksis. Den giver os desuden et godt overblik over, hvad der lykkes i arbejdet med børnene, og hvad der skal tilrettes eller have øget opmærksomhed.

Vi arbejder med evalueringskulturen i dagligdagen, til pædagogisk dag og på personalemøder, hvor vi indtænker både det fælles pædagogiske grundlag og læreplanstemaerne. På AULA dokumenterer vi dagens læringspunkter og billeder og sender indimellem et orienteringsbrev ud til forældre om kommende projekter. I disse kan der desuden være små opgaver, der opfordrer forældre til at bruge lidt tid sammen med deres børn. På den måde indtænkes både forældre inddragelse og dokumentation for et pædagogisk forløb.

I praksis varierer vores arbejde med evaluering og dokumentation på vores to stuer, da metoderne er valgt ud fra, hvad der giver bedst mening for den enkelte stue.

Evaluering på Spirerstuen

På Spirerstuen evalueres der løbende, da vi har erfaret, at meget af det, der arbejdes med i det daglige, er en løbende proces. Derfor giver det god mening at tage evalueringerne med i den videre planlægning. Det skema, der evalueres ud fra, anvendes også som dokumentation.

Evaluering på Bønnestuen

På Bønnestuen bruger vi forskellige skemaer, hvori der er indtænkt det tre-årige udviklingsforløb for de 0-2-årige, der arbejdes på i Aalborg Kommune. Det ene skema bruges i det daglige til at evaluere på dagligdagen og i grupperne, hvor det andet bruges til at evaluere på bestemte emner såsom fastelavn eller sprogprojekt. Også her bruges evalueringsskemaerne som dokumentation.